Fastelavn

Fastelavn er en fest, der oprindeligt blev afholdt om aftenen inden kirkens faste, der begynder askeonsdag i den syvende uge før påskedag. Forinden blev der spist, festet og afholdt forskellige konkurrencer og lege. Festen blev med tiden udvidet til at omfatte de tre dage op til askeonsdag; flæskesøndag, flæskemandag og hvide tirsdag ("hvide", fordi man fik mælkemad med fastelavnsboller). Fastelavn var en del af karneval, der blev afholdt tre til otte dage før askeonsdag.





Skikken har formentlig sin oprindelse i før-kristne vinter- og nytårsskikke, herunder frugtbarhedsskikke, i Europa og den nære orient.

Fastelavn var en fest for voksne, men i dag er fastelavn primært en fest for børnene, der kan klæde sig ud og slå katten af tønden.





Fastelavn fejres syv uger før påskedag, og falder derfor altid på en søndag et sted mellem den 1. februar og 7. marts. Ordet "fastelavn" kommer af det plattyske ord "vastel-avent", hvilket betyder fasteaften. Fasteaften henviser til den 40 dage lange faste, som begynder efter fastelavnsdagene og varer frem til påske. Denne tid blev også kaldt for karnevalstiden, hvilket dækker over ordet karneval, altså "carne vale", som betyder "uden kød", fordi man i fastetiden ikke måtte spise kød.





Den mest almindelige skik var at "ride fastelavn": De unge mænd red rundt til sognets gårde, hvor de blev beværtet med brændevin og samlede ind til fastelavnsgildet, som alle beboere blev indbudt til. Rytterne var i hvide skjorter, og hestene pyntede med kulørte bånd og bjælder. I forbindelse med fastelavnen var der forskellige konkurrencer, hvor vinderen blev kåret til konge, prins eller greve og vandt visse privilegier som fx skattefrihed det følgende år: Man slog katten af tønden, holdt ringridning eller stak til stråmanden (en udstoppet figur). I havnebyerne arrangerede fiskerne bådeoptog (en fiskerbåd på en vogn blev trukket gennem byens gader) eller dystløb, hvor to mænd fra hver sin båd med lange stager forsøgte at skubbe hinanden i vandet.





Hvorfor slår vi katten af tønden?

I dag ser størstedelen fastelavn som børnenes fest, hvor de klæder sig ud og slår katten af tønden, hvorefter der kåres henholdsvis en kattedronning og en kattekonge. Sådan har det dog ikke altid været. Tværtimod.

Historien bag traditionen er mere dyster, og op til så sent som 1800-tallet var fastelavn en voksenfest, hvor der blev indtaget rigelige mængder mad og alkohol som beskrevet ovenfor. De voksne klædte sig ud, festede og dansede og slog katten af tønden. Det lyder jo egentligt meget velkendt?





Det skete dog typisk til hest og ovenikøbet med en levende kat i tønden. Dengang symboliserede katten nemlig både Den Onde og det onde i al almindelighed. Det ville man gerne beskytte sig imod, og derfor slog man bogstaveligt talt katten af tønden for at holde det onde væk.

Heldigvis fylder vi tønderne med slik og andre godter i dag, og det nærmeste vi kommer en kat, er den, der er lavet i papir og klistret fast til tønden.





At rasle til fastelavn
Skikken er ved at gå i glemmebogen, men for blot et par årtier siden gik mange børn ud og raslede ved fastelavn. Det foregik ved, at børnene gik udklædte rundt fra dør til dør og sang en sang, mens de rystede en lille beholder i håb om at få en mønt eller to at putte ned i deres beholder samt måske en fastelavnsbolle.Skikken minder meget om den Halloween-skik, som breder sig i disse år.





Fastelavnsris
Fastelavnsriset er et bundt friske birkegrene (ris) pyntet med udklippede figurer. Det bruges om morgenen fastelavnssøndag til at vække forældre ved at slå på sengen for at give frugtbarhed. Tidligere risede man også husdyrene på gården for at give dem frugtbarhed. Det er den samme tro med at berøre en skorstensfejer, for han er lykkebringer med sin kost/ris. Traditionen lever i Tyskland.