I dag
Måne i Dag
13%
Måne i Dag
Sådan tilføjes til favoritter:
Tryk på Ctrl + D fra tastaturet.

Nytårsaften

Resterende tid:
280 dage 15:26:10

Nytår er markeringen af et nyt års komme og markeres i mange, specielt vestlige, kulturer ved overgangen fra d. 31. december til d. 1. januar i den gregorianske kalender. Andre kulturer fører dog andre kalendere og her kan nytåret falde så sent som i april.

Efterhånden som den gregorianske kalender, der kom i 1582, blev indført i de forskellige lande (med flere hundrede års mellemrum) er den 1. januar nu stadfæstet overalt som den borgerlige nytårsdag.


Nytårsaften


Sideløbende med den gregorianske kalender anvendes der i nogle kulturer andre kalendere, og de har nytår på andre tidspunkter. Den kirkelige nytårsdag er 1. søndag i advent.

Nytår, den første dag efter et årsskifte. Nytårsdagen var i den ældste romerske kalender 1. marts, men blev flyttet til 1. januar i 153 f.Kr., og Cæsar opretholdt datoen, da han indførte den julianske kalender i 45 f.Kr. Den tidlige kristne kirke henlagde nytåret til 25. december.





I middelalderen var også 25. marts (Marias bebudelsesdag) og påskedag almindelige nytårsdage.

Den gregorianske kalender (1582) gjorde 1. januar til nytårsdag igen, og fra midten af 1700-t. har alle vesteuropæiske lande haft denne nytårsdag.


Nytårsaften


Fyrværkeri
Traditionen med brugen af fyrværkeri nytårsaften, stammer fra Kina og det var også i Kina at krudtet blev opfundet.

Fyrværkeri går langt tilbage i dansk historie. Fyrværkeri kendes blandt andet fra Christians 4. kroning i 1596, dengang var det kun kongen, som havde lov til at bruge festfyrværkeri. Det var først i 1900-tallet at det kunne købes i tobaksbutikker af den almindelige dansker.

Nytår bliver fejret på mange måder og forskelligt på tværs af lande, der er dog nogle ting som ses stort set over hele kloden. Fyrværkeri, god mad, fest, champagne og alkohol er for det meste, mere eller mindre, opskriften på en god nytårs fejring. Selvom de fleste ser nytår som en undskyldning for at feste, så er det noget vi har fejret i flere tusinde år. Nytår er en af de vigtigste fester i mange kulturer og der er meget historie forbundet med nytår.


Nytårsaften


Nytårstalen
Christian 10. var den første danske konge der holdt en nytårstale for hele Danmark. Det skete 1. januar 1941, og det foregik i radioen. Den første danske konge der ønskede Danmark et godt nytår i fjernsynet var Frederik 9., i 1958. Udsendelsen blev vist d. 31. december, og ikke d 1. januar, som der ellers var tradition for i radioen.

Rådhusklokkerne
Det nye år begynder ved første slag fra rådhusklokkerne klokken 24, natten mellem d. 31. december og d. 1. januar. Københavns rådhus begyndte for første gang at ringe med klokkerne natten til d. 1. januar år 1900.


Nytårsaften


Kransekage
Når klokken slår midnat, kommer kransekagen (en marcipan-baseret kage) frem, det er nok den dag om året, hvor danskerne spiser mest kransekage, den bliver serveret sammen med champagne. Denne dessert kommer i forskellige former og størrelser, det traditionelle tårn, eller i meget mere komplicerede former.

Hop ind i det nye år
Danskerne har en temmelig sjov nytårstradition, hvor de bogstaveligt talt hopper ind i det nye år. For mange danskere, er en overgang forbundet med forskellige ritualer og traditioner. Dette betyder også, at når klokken slår midnat, så vil mange danskere hoppe op på en stol, og hoppe ind i det nye år.

 
Nytårsaften

Nytårsaften

Nytårsaften Næste dato: 31 December 2023

December 2023
M
T
O
T
F
I
S
 
 
 
 
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
22
23
24
25
26
27
28
29
30
31

Nytårsaften (Datoer)

ÅrFerieDatoDag
2023Nytårsaften 2023 31 December 2023Søndag
2024Nytårsaften 2024 31 December 2024Tirsdag
2025Nytårsaften 2025 31 December 2025Onsdag
2026Nytårsaften 2026 31 December 2026Torsdag
2027Nytårsaften 2027 31 December 2027Fredag
Del på Facebook